Archevêché des églises russes en Europe occidentale

MESSAGE DE PÂQUES de S. Em. l'archevêque Gabriel de Comane, Exarque du Patriarche Œcuménique

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:15:55Z

« De ton amour infini furent témoins ceux que l'Enfer en ses chaînes retenait captifs ; vers Ta lumière, ô Christ, ils allaient d'un pas joyeux, célébrant la Pâque dans l'éternité » (Canon des Matines de Pâques, 5e ode).

Chers frères et sœurs,

Le Christ est ressuscité !

C'est par cette belle acclamation que j'ai la joie de vous annoncer la Sainte Résurrection du Seigneur Jésus. Cette bonne nouvelle, je vous la transmets, tout comme j'ai transmis la Sainte Lumière de Pâques au début de la Vigile pascale dans notre cathédrale : en un instant les ténèbres ont disparues pour laisser place à cette remarquable luminosité qui a envahie non seulement la nef de l'église mais surtout le cœur de chacun, en ce jour du Seigneur où une « joie indicible et pleine de gloire » (1 P 1,8) s'est déposée sur nous, la joie et la gloire de la victoire du Christ sur les ténèbres de la corruption et de la mort.

Oui, vraiment, que votre joie soit donc parfaite en ce jour de la Résurrection !

Quelle est donc, pour chacun de nous, la signification de cette expérience de la Résurrection ? C'est le Salut de Dieu qui vient en nous et qui, en nous, crée un monde nouveau. La relation avec le Créateur, qu'Adam avait perdue, nous est redonnée par un acte de pur amour de notre Seigneur et Dieu.

C'est pour cette raison que notre joie doit être grande aujourd'hui, car, par la Résurrection du Christ, nous savons que le péché ne peut plus nous retenir : quelle que soit la situation de faiblesse dans laquelle nous nous trouvons, nous savons qu'il suffit de nous tourner vers Dieu pour constater que les bras qu'au Golgotha il a étendu sur la Croix se referment maintenant sur nous, dans un élan d'amour, que notre intellect seul ne peut pas saisir. Nous ne sommes plus sous le régime de la Loi qui entraînait la punition comme unique thérapie à toute défaillance humaine. Nous sommes aujourd'hui les bénéficiaires de l'Amour de Dieu, dans lequel la Miséricorde et la Justice s'unissent : « La main fraîche du Sauveur se dépose sur le front brûlant de nos fautes », le baume divin vient apaiser et guérir la plaie douloureuse de notre cœur blessé !

Cette compassion de Dieu envers nous nous permet de vivre notre quotidien dans une vision toute renouvelée : dorénavant, nous n'allons plus chercher simplement à exister, mais à être ! Je veux vous dire par là que nous pouvons, et nous devons, abandonner tout mode de vie qui ne serait qu'une mauvaise copie de l'amour et, à la place, nous accomplir, par la grâce, dans la réalisation progressive de notre être. Ainsi se réalise l'adage des Saints Pères : « Dieu s'est fait homme pour que l'homme devienne Dieu », c'est-à-dire que le Christ s'est abaissé jusque dans la faiblesse de notre existence pour nous mener à la plénitude de l'Être ! Voilà en quoi consiste l'Amour de notre Créateur, voilà comment nous tirons profit de la Mort et de la Résurrection du Christ Jésus ! « De même que le péché a régné dans la mort, de même la grâce règne par la justice pour la vie éternelle par Jésus-Christ notre Seigneur » (Rom 5,21).

Que de conséquences magnifiques pour nous ! Dorénavant, nous ne sommes plus réduits à nous conformer à une morale, fruit de règles sociologiques nécessaires, mais combien insuffisantes, et souvent terrain de confortables tentations : nous sommes invités à vivre, à laisser couler en nous la vie spirituelle qui n'est autre que la vie en Dieu. Ainsi, nous recevons le dynamisme créateur du Seigneur, auquel nous sommes appelés à participer ! Nous étions morts, nous sommes ressuscités !

Ce constat, cette joie, je voudrais les partager avec vous tous, dans l'amour que je vous porte. Je voudrais vous encourager à vivre de cette communion divine, c'est-à-dire à laisser tout votre être se nourrir et se construire dans l'acquisition de la grâce du Seigneur ressuscité, en recevant son Amour miséricordieux ! C'est ainsi que nous ne serons plus enchaînés par nos faiblesses, mais liés au Christ, par des liens de liberté indestructibles, qui nous maintiendrons debout dans la Lumière du Seigneur ressuscité. Chacun d'entre nous, vivant cette ineffable expérience et prenant conscience de son lien ontologique avec l'humanité entière, pourra alors, dans l'humble exercice de l'amour, entraîner avec lui chaque homme de cette terre vers le Salut !

En ce jour béni de la Résurrection du Christ, je vous adresse ce message de confiance et d'espérance qui a été donné par notre Seigneur lui-même aux femmes myrophores et, par elles, à tous ses disciples : « Ne craignez point ! » (Mt 28,10). Oui, n'ayez pas peur ! N'ayez pas peur de la vie ! La vie est d'une beauté infinie, car elle est le reflet de la beauté ineffable de Dieu, elle est à l'image de l'icône où nous contemplons le Christ victorieux qui saisit par la main nos ancêtres déchus, Adam et Ève, et qui les tire de l'enfer - et il s'agit là aussi de notre enfer ! - pour leur donner la Vie qui devient leur vie et notre vie ! Car, « telle est la promesse que le Seigneur lui-même nous a faite : la vie éternelle » (1 Jn 2,25).

Le Christ est ressuscité !
En vérité, Il est ressuscité !

Paris, Cathédrale Saint Alexandre Nevsky 14/27 avril 2008.

† Archevêque Gabriel de Comane,
Exarque du Patriarcat œcuménique.

Пасхальное послание Высокопреосвященного Архиепископа Гавриила Команского, Экзарха Вселенского патриарха

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:15:23Z

« Узрев безмерное милосердие твое, Христе, содержимые в адовыx узаx радостными стопами потекли к свету, прославляя Пасху вечную » (Канон пасхальной заутрени, 5-я песнь).

Дорогие братья и сестры!

Христос воскресе!

Этим замечательным возгласом я рад возвестить вам святое Воскресение Господа Иисуса. Я передаю вам эту благую весть, как и в начале Заутрени в нашем соборе я передал cвященный пасхальный oгонь: в одно мгновение тьма рассеялась, уступив место удивительному сиянию, наполнившему не только своды храма, но и сердце каждого из нас. В этот день Господень «радость неизреченная и преславная» (1 П 1,8) снизошла на нас, радость и слава победы Христа над мраком тления и смерти.

Поистине, да исполнится душа ваша радости в этот день Воскресения!

Что же значит для каждого из нас Воскресение? Это данное нам Спасение от Господа, Который вселяется в нас и сотворяет внутри нас новый мир. тa связь с Создателем, которую утратил Адам, востанавливается актом чистой любви, проявленной к нам Господом Богoм.

Потому и велика сегодня наша радость, ибо благодаря Воскресению Господню мы знаем, что мы уже не рабы греха. В какую бы слабость мы ни впали, мы знаем, что достаточно лишь обернуться в сторону Бога и видеть как руки, распростертые Им на Кресте Голгофы, готовы обнять нас с такой любовью, что невозможно постичь ее нашим ограниченным умом. Мы уже не во власти Закона, который знает лишь наказание, как средство исцеления от человеческих недостатков. Сегодня нам дарована Любовь Господа, в которой объединяются Милосердие и Справедливость: «Свежая рука Спасителя прикасается к горячему лбy наших прегрешений», свяшенное миро успокaивает и излечивает болезненные язвы нашего израненного сердца!

Эта проявленная к нам милость Божия позволяет нам прожить нашу обыденную жизнь в обновленном видении: отныне мы стремимся не просто к тому, чтобы существовать, но и быть! Этим я хочу сказать, что мы можем, мы должны оставить любой образ жизни, что является лишь дурной копией любви. A взамен мы должны с Божьей помощью посвятить себя постепенному исполнению нашего существа. Так исполняется изречение Святых Отцов: «Бог стал человеком, чтобы человек стал Богом». Это означает, что Христос снизошел до крайности нашего существования, чтобы привести нас к полноте Бытия! Вот в чем суть Любви Создателя нашего, вот какую пользу мы извлекаем из Смерти и Воскресения Иисуса Христа! «Да якоже царствова грех во смерть, такожде и благодать воцарится правдою в жизнь вечную, Иисус Христом Господем нашим» (Рим. 5,21).

Какой чудный дар для нас! Отныне мы не сведены лишь к тому, чтобы следовать некоей морали, этому явно ограниченному плоду необходимых общественных правил, которые зачастую лишь приводят к напряженностям: мы отныне призваны жить, дать внутири нас свободное течение духовной жизни, которая есть ничто иное как жизнь с Богом. Так мы обретаем созидательную энергию Господа, к соучастию c которой мы призваны! Мы были мертвы, мы возродились к жизни!

Именно мне бы хотелось поделиться этим созерцанием, этой радостью со всеми вами, к которым я испытываю глубокое чувство любви. Я бы хотел вас поощрить тем, чтобы вы стали жить этим божественным причастием, то есть, чтобы вcë ваше существо обрело возможность питаться и развиваться через приобщение к благодати Воскресшего Господа, принимая Eго всемилостивую Любовь! Только так мы больше не будем связаны оковами наших слабостей, а сoединены co Христом нерушимою cвязью свободы, благодaря которой мы cможем устоять в Сиянии Воскресшего Господа. И тогда каждый из нас, живя этим неизреченным опытом и осознавая свою онтологическую связь со всем человечеством, сможет со смиренною любовью повести с собой к Спасению любого из людей, живущих на этой земле!

В этот благословенный день Христова Воскресения я обращаюсь к вам со словами, полными веры и надежды, с которыми наш Господь обратился к женам-мироносицам, а через них - ко всем своим ученикам: «Не бойтесь!» (Мф, 28,10). Да, не бойтесь! Не надо бояться жизни! Жизнь - это беспредельная красота, ибо она отражает неописуемую красоту Бога, она подобна иконе, на которой изображена победа Христа, взявшего за руки наших падших праотцев Адама и Еву и выведшего их из ада - а это также и наш ад! - чтобы вернуть их к Жизни, которая стала и их, и нашей жизнью! Ибо «обетование же, которое Сам Господь обещал нам, есть жизнь вечная» (1 Ин 2,25).

Христос Воскресе! Воистину Воскресе!

Париж, Св.Александро-Невский кафедральный собор. 14/27 апреля 2008 г.

+ Архиепископ Команский Гавриил, Экзарх Вселенского патриарха.

Paasboodschap van Aartsbisschop Gabriël van Komana, Exarch van de Oecumenische Patriarch.

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:15:12Z

Toen de in de boeien der hades gekluisterden Uw mateloze barmhartigheid hadden gezien, haastten zij zich met blijde spoed naar het Licht, O Christus, juichend over het eeuwige Pascha ! (5de Irmos van de Paascanon).

Dierbare zusters en broeders in de heer - Christus is opgestaan!

Met deze uitroep mag ik u de vreugde verkondigen van de Opstanding van onze Heer Jezus Christus. Zoals ik in de Paasvigilie in onze kathedraal het Heilige Licht van Pasen heb binnengedragen, zo breng ik ook u deze vreugde over. In één ogenblik is de duisternis verdwenen, om plaats te maken voor dit licht, dat vandaag niet alleen in de kerk werd binnengedragen, maar ook in ons hart. Het is op deze dag des Heren, vol onuitsprekelijke en verheerlijkte vreugde (I Petrus 1, 8), dat de vreugde en de glorie van de overwinning van Christus op de duisternis en het bederf van de dood, over ons gekomen is. Moge uw vreugde op deze dag van de Verrijzenis dus volmaakt zijn.

Maar wat betekent deze Verrijzenis voor ieder van ons? Het is Gods heil dat over ons komt en dat in ons een nieuwe wereld schept. De verhouding met onze Schepper, die door Adam verloren ging, wordt ons door de Heer als een liefdesact teruggeschonken.

Daarom moet onze vreugde vandaag groot zijn, want door de Opstanding van Christus weten wij dat de zonde ons niet kan weerhouden: hoe zwak we ook zijn, wij weten dat we ons slechts tot God hoeven te wenden en dat de armen, die op het Kruis van Golgotha werden uitgebreid, ook ons zullen omarmen, met zoveel liefde, dat ons verstand dat niet kan bevatten. Wij zijn niet meer onder de druk van de Wet die, als enige therapie voor elk menselijk falen, bestraffing kent. Vandaag zijn wij erfgenamen geworden van Gods Liefde, waarin barmhartigheid en gerechtigheid samengaan. “De helende hand van de Verlosser op het koortsige voorhoofd van onze zonden”, de goddelijke balsem verzacht en geneest de pijn van ons gewonde hart.

Gods medelijden met ons stelt ons in staat ons dagelijks leven in een nieuwe visie te plaatsen; voortaan hoeven we niet meer simpelweg te bestaan, maar kunnen we werkelijk leven . Daarmee wil ik zeggen dat wij onze levenswijze, die een slechte kopie van liefde is, kunnen en moeten loslaten en in plaats daarvan, met de hulp van Gods genade, ons wezen positief verwerkelijken, volgens het adagium van onze heilige vaders: “God werd mens, opdat de mens God zou worden”. Dat wil zeggen: God heeft onze zwakheid aangenomen om ons te leiden tot de volheid van het eeuwig leven.

Dáárin bestaat de liefde van de Schepper en slechts zó kunnen wij baat hebben bij de dood en de Opstanding van Christus Jezus. “Zoals de zonde heeft geheerst over de dood, zo zal ook de genade heersen door de gerechtigheid ten eeuwigen leven door Jezus Christus, onze Heer” (Rom. 5, 21).

Wat een magnifieke gevolgen heeft dat voor ons leven. Voortaan hoeven we ons niet meer tevreden te stellen met een moraal, gevormd door bepaalde sociologische regels en die volkomen ontoereikend is en het gevaar van verborgen verleidingen in zich bergt. Voortaan zijn wij geroepen tot leven ; we mogen het geestelijke leven in ons toelaten, dat niets anders is dan een leven in de Heer. Daarmee mogen wij deel hebben aan Gods creatieve dynamiek. Wij waren dood en zijn opnieuw tot leven gewekt!

Deze vreugde wil ik vandaag met u delen, met al de liefde die ik u toedraag. En ik wil u aansporen deze goddelijke communio te beleven; d.w.z. u te voeden, u te laten versterken door de genade van de opgestane Heer, door Zijn barmhartige liefde. Want wij zijn niet meer gebonden door onze zwakheid, maar in vrijheid met Christus verbonden. En deze onverwoestbare vrijheid houdt ons staande in het licht van de verrezen Christus. Ieder van ons die deze onvergetelijke ervaring gemaakt heeft en die zich bewust is van zijn ontologische band met de gehele mensheid, kan in liefdevolle dienstverlening elke medemens de weg wijzen naar het heil.

Op deze gezegende dag van de Opstanding, richt ik deze boodschap van geloof en vertrouwen tot u, dezelfde boodschap die door onze Heer Zelf gegeven is aan de Myrondraagsters en via hen aan al Zijn leerlingen: “vrees niet!” (Mat. 28,10). Inderdaad, vrees niet; heb geen angst meer voor het leven. Het leven is onnoemelijk mooi, want het is de weerglans van de onnoemlijke schoonheid van God naar het voorbeeld van de ikoon, waarop wij Christus zien, Die Zijn handen uitstrekt naar onze gevallen voorouders Adam en Eva, hen opheffend uit dezelfde hel, die ook onze hel is en hen weer het Leven geschonken heeft - hun leven, ons leven. Want “dit is de belofte die Hij ons gegeven heeft: het eeuwige leven” (I Joh. 2,25).

Christus is opgestaan!
Hij is waarlijk opgestaan!

+ Aartsbisschop Gabriël van Komana Exarch van de Oecumenische Patriarch

Parijs, 14 /27 april 2008 Kathedraal van de Hl. Alexander Nevsky

Messaggio di Pasqua Di S.Em. l'Arcivescovo Gabriele di Comana, Esarca del Patriarca ecumenico

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:15:03Z

Del tuo amore infinito furono testimoni coloro che l'Inferno teneva prigionieri con le sue catene; verso la Tua luce, o Cristo, muovevano con passo gioioso, celebrando la Pasqua nell'eternità (Canone del Mattutino di Pasqua, V ode)

Cari fratelli e care sorelle,

Cristo è risorto!

È con questa bella acclamazione che ho la gioia di annunciarvi la Santa Resurrezione del Signore Gesù. Questa buona novella, ve la trasmetto come ho trasmesso la santa luce di Pasqua all'inizio della Veglia pasquale nella nostra cattedrale: in un istante le tenebre sono scomparse per lasciare il posto a una mirabile luminosità che ha inondato non soltanto la navata della chiesa ma soprattutto il cuore di ciascuno di noi, in questo giorno del Signore in cui una «gioia indicibile e piena di gloria» (1 Pt 1, 8) si è depositata su di noi, la gioia e la gloria della vittoria del Cristo sulle tenebre della corruzione e della morte.

Sì, che dunque la vostra gioia sia veramente perfetta in questo giorno della Resurrezione!

Qual'è dunque il significato, per ciascuno di noi, di questa esperienza della Resurrezione? È la salvezza di Dio che viene in noi e che, in noi, crea un mondo nuovo. La relazione con il Creatore, che Adamo aveva perduto, ci è restituita con un atto di puro amore del nostro Signore e Dio.

È per questo che la nostra gioia deve essere grande oggi, poiché, attraverso la Resurrezione del Cristo, noi sappiamo che il peccato non può più trattenerci: quale che sia la situazione di debolezza nella quale ci troviamo, sappiamo che ci basta rivolgerci a Dio per constatare come le braccia che egli ha disteso sulla Croce si richiudano ora su di noi, in uno slancio d'amore, che il nostro intelletto non vale da solo a comprendere. Non siamo più sotto il regime della Legge, che prescriveva la punizione come unica terapia a ogni sorta di manchevolezza umana. Siamo oggi i beneficiari dell'Amore di Dio, nel quale Misericordia e Giustizia fanno tutt'uno: «La mano rinfrescante del Salvatore si posa sulla fronte bruciante dei nostri peccati», il balsamo divino viene ad alleviare e a guarire la piaga dolorosa del nostro cuore ferito!

Tale compassione di Dio verso di noi ci permette di vivere la nostra vita di ogni giorno in una visione completamente rinnovata: d'ora innanzi non dovremo più cercare semplicemente di esistere, bensì di essere! Voglio ribadirvi che noi possiamo, e dobbiamo, abbandonare ogni modo di vita che non sia altro che una cattiva copia dell'amore, e, in luogo di ciò, compiere, per Grazia, la realizzazione progressiva del nostro essere. Si realizzerà così il detto dei santi Padri: «Dio si è fatto uomo affinché l'uomo divenga dio», il che equivale a dire che il Cristo si è abbassato alla debolezza della nostra esistenza per condurci alla pienezza dell'Essere! Ecco in cosa consiste l'amore del nostro Creatore, ecco come traiamo vantaggio dalla Morte e dalla Resurrezione di Cristo Gesù! «Come il peccato ha regnato nella morte, così la Grazia regni con la giustizia per la vita eterna per mezzo del nostro Signore Gesù Cristo » (Rm 5, 21).

Quali straordinarie conseguenze per noi! D'ora in poi non saremo più costretti a conformarci a una morale sorta da regole sociali necessarie, ma tanto insufficienti e sovente terreno di compiacenti tentazioni: noi siamo invitati a vivere, a lasciare scorrere in noi la vita spirituale, che non è altro che la vita in Dio. Riceviamo così il dinamismo creativo del Signore, al quale siamo chiamati a partecipare! Eravamo morti e siamo risorti!

Questa constatazione, questa gioia, vorrei dividerla con tutti voi, nell'amore che vi porto. Vorrei incoraggiarvi a vivere di questa comunione divina, ovvero a lasciare che tutto il vostro essere si nutra e cresca nell'acquisizione della Grazia del Signore risorto, ricevendo il suo Amore misericordioso! Così non saremo più incatenati dalle nostre debolezze, ma legati al Cristo con legami di libertà indistruttibili, che manterremo stando in piedi nella Luce del Signore risorto. Ciascuno di noi, vivendo questa esperienza ineffabile e prendendo coscienza del suo legame ontologico con l'umanità intera, potrà allora, nell'esercizio umile dell'amore, attirare ogni uomo di questa terra verso la Salvezza!

In questo giorno benedetto della Resurrezione del Cristo, vi trasmetto questo messaggio di fiducia e di speranza, che è stato dato dal nostro Signore in persona alle Mirofore e, attraverso di loro, a tutti i suoi discepoli: «Non abbiate paura!» (Mt 28, 10). Sì, non abbiate paura! Non abbiate paura della vita! La vita è di una bellezza infinita, poiché essa è il riflesso della bellezza ineffabile di Dio, è a immagine dell'icona in cui contempliamo il Cristo vittorioso che afferra con la sua mano i nostri antenati decaduti, Adamo ed Eva, e li trae fuori dell'inferno - che è anche il nostro inferno! - per dare loro la Vita che diventa anche la loro e la nostra vita! Poiché «tale è la promessa che il Signore stesso ci ha fatto: la vita eterna» (I Gv 2, 25).

Cristo è risorto!
È veramente risorto!

Parigi, Cattedrale Sant'Alessandro della Neva, il 14/27 aprile 2008.

+ Arcivescovo Gabriele di Comana,
Esarca del Patriarcato ecumenico

OSTERBOTSCHAFT SEINER EMINENZ, Erzbischofs Gabriel von Komana, Exarch des Ökumenschen Patriarchen

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:14:52Z

Als die in den Banden des Hades gefangen gehaltenen deine unermessliche Barmherzigkeit erblickten, eilten sie zum Lichte, Christus, das ewige Pascha jubelnden Fußes preisend. (Kanon der Ostermatutin, 5.Ode)

Liebe Brüder und Schwestern!

Christus ist auferstanden!

Mit diesem fröhlichen Ausruf verkünde ich euch voller Freude die Heilige Auferstehung unseres Herrn Jesus Christus. Ich gebe diese frohe Botschaft an euch weiter, so wie ich zu Beginn der Vigil das Heilige Osterlicht in unserer Kathedrale verteilt habe: Die Finsternis ist dem Licht gewichen, dem Licht das nicht nur die Kirche erleuchtet hat, sondern das Herz eines jeden von uns; an diesem Tag des Herrn, an dem „unsagbare Freude und große Herrlichkeit“ (1. Petr 1,8) uns erfüllt hat, die Freude und die Herrlichkeit des Sieges Christi über die Finsternis, über den Verfall, über den Tod.

Ja, eure Freude sei wahrhaft vollkommen an diesem Tag der Auferstehung!

Was bedeutet diese Erfahrung der Auferstehung für uns? Es ist das Heil Gottes, das über uns kommt und das in uns eine neue Welt schafft. Die Beziehung zu unserem Schöpfer, die durch Adam verloren ging, ist uns wiedergegeben worden, durch einen Akt reiner Liebe unseres Herrn und Gottes.

Deshalb muss unsere Freude heute groß sein, denn auf Grund der Auferstehung Christi wissen wir, dass die Sünde uns nicht mehr unterdrücken kann. Egal in welchem Zustand der Schwäche wir uns befinden, wir wissen, dass es genügt, sich zu Gott zu wenden um zu erleben, wie die Arme, die er auf Golgotha am Kreuz ausgebreitet hat, sich mit einer Liebe um uns schließen, die unser Verstand alleine nicht begreifen kann. Wir befinden uns nicht mehr unter der Herrschaft des Gesetzes, das die Strafe als einzige Therapie der menschlichen Schwäche betrachtete. Wir empfangen heute die Liebe Gottes, in der sich Barmherzigkeit und Gerechtigkeit vereinigen: „Die kühle Hand unseres Erretters legt sich auf die glühende Stirn unserer Verfehlungen“, der göttliche Balsam lindert und heilt die schmerzhafte Wunde unseres verletzten Herzens!

Das Mitleid Gottes ermöglicht uns, den Alltag unter völlig neuen Gesichtspunkten zu leben: Von nun an versuchen wir nicht nur einfach zu existieren, sondern zu sein. Wir können und wir müssen jede Art zu leben ablegen, die nichts weiter ist als eine schlechte Kopie der Liebe. Stattdessen müssen wir durch die Gnade Gottes die schrittweise Verwirklichung unseres Seins erreichen. So erfüllt sich der Spruch der Heiligen Väter: „Gott wurde Mensch auf dass der Mensch Gott werde“, das bedeutet, dass Christus sich erniedrigt hat bis zu den Schwächen unserer Existenz um uns zur Fülle des Seins zu führen! Daraus besteht die Liebe unseres Schöpfers, so profitieren wir von seinem Tod und seiner Auferstehung! „Denn wie die Sünde herrschte und zum Tod führte, so soll auch die Gnade herrschen und durch Gerechtigkeit zu ewigem Leben führen, durch Jesus Christus, unsern Herrn!“ (Röm 5,21)

Nichts als wunderbare Auswirkungen für uns! Von jetzt an sind wir nicht mehr darauf beschränkt, uns an eine Moralvorstellung zu halten, die das Ergebnis von notwendigen soziologischen Regeln ist, häufig jedoch unzureichend und oft das Gebiet verborgener Versuchungen; wir sind eingeladen zu leben, das geistliche Leben in uns wachsen zu lassen, das nichts anderes ist als das Leben in Gott. Auf diese Weise empfangen wir die schöpferische Dynamik des Herrn, an der wir eingeladen sind, teilzunehmen. Wir waren tot, wir sind auferstanden!

Diese Tatsache, diese Freude möchte ich mit euch allen teilen, in der Liebe, die ich euch entgegenbringe. Ich möchte euch ermutigen, von dieser göttlichen Gemeinschaft zu leben, das heißt, euer ganzes Sein soll sich ernähren und wachsen durch das Erlangen der Gnade der Auferstehung des Herrn, durch den Empfang seiner barmherzigen Liebe! Dadurch werden wir nicht mehr durch unsere Schwächen gefesselt sein, sondern durch Bindungen unzerstörbarer Freiheit mit Christus verbunden, die uns durch das Licht des auferstandenen Christus aufrechterhalten. Jeder von uns, der diese unaussprechliche Erfahrung lebt und Vertrauen fasst in die ontologische Verbindung mit der ganzen Menschheit, kann durch einfaches Anwenden der Liebe jeden Menschen auf dieser Welt mit sich reißen, hin zur Errettung!

An diesem gesegneten Tag der Auferstehung Christi übersende ich euch diese Nachricht des Vertrauens und der Hoffnung, die unser Herr selbst an die Myronträgerinnen richtete und durch sie an alle seine Jünger: „Fürchtet euch nicht“ (Mt 28,10). Ja, habt keine Angst! Habt keine Angst vor dem Leben! Das Leben ist von unendlicher Schönheit, denn es ist das Abbild der unaussprechlichen Schönheit Gottes. Es ist wie die Ikone, in der wir den siegreichen Christus sehen können, der unsere gefallenen Vorfahren Adam und Eva an der Hand nimmt und der Hölle entreißt - und es handelt sich hier auch um unsere Hölle - um ihnen das Leben zu geben, ihr Leben und unser Leben! Denn „das ist die Verheißung, die der Herr selbst uns gegeben hat: Das ewige Leben“ (1 Joh 2,25).

Christus ist auferstanden!
Er ist wahrhaftig auferstanden!

Paris, Kathedrale des Heiligen Alexander von der Neva, den 14./27. April 2008

Erzbischof Gabriel von Komana
Exarch des Ökumenischen Patriarchen

PÅSKBUDSKAP FRÅN H.H. Ärkebiskop Gabriel, den Ekumeniska Patriarkens Exark

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:14:41Z

Kära bröder och systrar,

Kristus är uppstånden!

Det är med detta vackra utrop som jag har glädjen att tillkännaghe för er Vår Herres Jesu Kristi heliga uppståndelse. Denna goda nyhet räcker jag er, liksom jag i början av Påskgudstjänsten i vår katedral räckte er Påskens heliga ljus: i ett enda ögonblick skingrades mörkret för att ge rum åt detta märkvärdiga sken, som inte endast spred sig i katedralens skepp utan även i vars och ens hjärta på denna Herrens dag, då en "outsäglig glädje, fylld av härlighet" sänkte sig ned över oss, glädjen över Kristi seger över mörkret, förgängligheten och döden.

Må er glädje vara fullkomlig denna Uppståndelsens dag!

Vilken är då innebörden av denna erfarenhet av Uppståndelsen hos var och en av oss? Det är Guds frälsning som kommer till oss och i oss skapar en ny värld. Relationen med Skaparen, som Adam hade förlorat, återskänks oss genom en kärlekens handling av vår Herre och Gud.

Det är av denna anledning som vår glädje bör vara stor idag, eftersom vi genom Kristi uppståndelse vet, att synden inte längre har oss i sitt grepp: i vilket tillstånd av svaghet vi än befinner oss, vet vi att det räcker att vända sig till Gud för att erfara att de armar han sträckte ut på korset på Golgata nu omsluter oss i en kärlek som vi endast med vårt förnuft inte kan fatta.Vi står inte längre under Lagen, som medför ett straff som enda terapi för allt mänskligt tillkortakommande. Vi är idag arvtagare till Guds kärlek, i vilken Barmhärtigheten och Rättvisan har förenat sig: "Frälsarens svala hand läggs på vår panna som hettar av våra brister", en gudomlig balsam kommer för att lindra och hela vårt skadade hjärtas smärtande sår!

Detta Guds medlidande med oss tillåter oss att leva vårt dagliga liv i en helt förnyad version: hädanefter skall vi inte längre söka efter att bara existera, utan att vara! Jag vill med detta säga er att vi kan och vi bör överge allt slags liv som endast är en dålig kopia av kärleken för att i stället genom nåd fullända oss i att förverkliga vårt väsens framåtskridande. På så sätt förverkligas de Heliga fädernas ordspråk: "Gud blev människa för att människan skulle bli Gud", d.v.s. att Kristus har sänkt sig ned ända till vår existens svaghet för att föra oss till Varats fullhet! Det är i detta vår Skapares kärlek består, det är så vi kan dra fördel av Jesu Kristi död och uppståndelse! "På samma sätt som synden härskade och förde till döden, skall därför nåden härska genom rättfärdighet och föra till evigt liv genom Jesus Kristus, vår herre." (Rom 5:21)

Vilka storslagna följder detta innebär för oss! Hädanefter är vi inte längre reducerade till att iaktta en moral som är frukten av sociologiska regler, visserligen nödvändiga men ack så otillräckliga, vilka ofta utgör ett område för frestelsernas bekvämlighet: vi är kallade att leva, att låta det andliga livet flyta fram i oss, vilket inte är något annat än ett liv i Gud. På så sätt mottar vi Herrens dynamiska skaparkraft, i vilken vi är kallade att vara delaktiga! Vi var döda, nu har vi uppstått!

Detta faktum, denna glädje skulle jag vilja dela med er alla, i den kärlek jag hyser till er. Jag skulle vilja uppmuntra er att leva i denna gudomliga gemenskap, d.v.s. låta hela er varelse få näring av och byggas upp i förvärvandet av Herrens uppståndelses nåd, genom att motta Hans barmhärtiga kärlek! Det är så som vi inte längre är fjättrade av våra svagheter, utan förbundna med Kristus, genom frihetens oförstörbara band som håller oss uppe i ljuset från den uppståndne Herren. Var och en av oss som känner denna outsägliga erfarenhet och är medveten om sitt existentiella band med hela mänskligheten kommer således att genom ödmjukt utövande av kärlek dra med sig varje människa på denna jord mot Frälsningen!

Denna välsignade dag för Kristi uppståndelse sänder jag er detta budskap av tillit och hopp som gavs av Herren själv till myrrhabärerskorna och genom dem till alla lärjungar: "Var inte rädda! (Matt 28:10)" Ja, var inte rädda! Var inte rädda för livet! Livet har en oändlig skönhet, ty det är ett återsken av Guds outsägliga skönhet, det är en avbild av den ikon i vilken vi begrundar den segrande Kristus som fattar våra fallna förfäder, Adam och Eva, vid handen och drar dem upp ur helvetet - det handlar även om vårt helvete! - för att skänka dem det Liv som blir deras och vårt liv. Ty "detta är vad han själv lovade oss: det eviga livet. (1 Joh 2:25).

Kristus är uppstånden! - Han är sannerligen uppstånden!

Alexander Nevskijkatedralen den 14/27 april 2008

+ Gabriel, Ärkebiskop av Komana,
den Ekumeniske Patriarkens Exark

Påskebudskab fra Hans Eminence Ærkebiskop Gabriel af Comane, Eksark for Den Økumeniske Patriark

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:14:31Z

'Da de, som var bundne af dødens lænker, så Din uendelige barmhjertighed, Kristus, ilede de mod Dit lys med glade fodtrin, mens de lovpriste den evige Påske' (Kanon fra Påskens morgentjeneste, 5. sang).

Kære brødre og søstre

Kristus er opstanden!

Med denne smukke jubelråb har jeg den glæde at forkynde jer vor Herre Jesu hellige Opstandelse. Jeg overbringer jer den gode nyhed, på samme måde som jeg overbragte det hellige Påskelys i begyndelsen af påskenattens vigilie i vor katedral: På et øjeblik forsvandt mørket for at give plads til den enestående klarhed, som er kommet ind, ikke blot i kirken, men også og især i hvert enkelt hjerte på denne Herrens dag, hvor en ”usigelig og forherliget glæde” (1. Pet. 1,8) er blevet os betroet, glæden og herligheden ved Kristi sejr over forgængelighedens og dødens mørke.

Ja, sandelig, må jeres glæde være fuldkommen på denne Opstandelsens dag!

Hvad betyder da, for hver enkelt af os, denne erfaring af Opstandelsen? Det er Guds frelse, som kommer til os, og som inden i os skaber en ny verden. Forbindelsen til Skaberen, som Adam havde sat over styr, skænkes os påny gennem en ren kærlighedshandling fra vor Herre og Gud.

Det er derfor, vor glæde skal være stor i dag; for ved Kristi Opstandelse ved vi, at synden ikke længere kan holde os fangne: I hvilken tilstand af svaghed, vi end måtte befinde os, ved vi, at vi blot behøver vende os til Gud for at konstatere, at de arme, Han på Golgata strakte ud på Korset, nu omslutter os med en kærlighedens kraft, som vi ikke kan begribe alene med vort intellekt. Vi er ikke længere under Lovens regime, som førte til straf som eneste kur for enhver menneskelig svaghed. I dag nyder vi godt af Guds kærlighed, som forener barmhjertighed og retfærdighed: 'Frelserens kølende hånd lægger sig på vore fejltrins brændende pande', den guddommelige balsam kommer for at lindre og helbrede vort skadede hjertes smertefulde sår.

Den kærlighed, Gud har til os, gør det muligt for os at leve i hverdagen med en helt ny vision. Fra nu af søger vi ikke blot og bart at eksistere, men at være! Med det vil jeg sige jer, at vi både kan og bør give afkald på enhver livsform, som ikke ville blive andet end en dårlig efterligning af kærligheden, og i stedet blive fuldendte af nåde ved i stigende grad at virkeliggøre vort væsen. På den måde bliver de hellige Fædres udsagn til virkelighed: ”Gud blev menneske, for at mennesket kunne blive Gud”; det vil sige, at Kristus fornedrede Sig helt til svagheden i vor eksistens for at føre os til al Værens fylde! Sådan er Skaberens kærlighed, sådan nyder vi godt af Jesu Kristi Død og Opstandelse. ”Ligesom synden fik herredømmet ved døden, således skulle også nåden få herredømmet ved retfærdigheden til evigt liv ved Jesus Kristus, vor Herre” (Rom 5,21).

Hvilke storslåede følger for os! Fra nu af reduceres vi ikke til at skulle tilpasse os en moral, som er frugten af samfundsmæssige regler, der er nødvendige, men i høj grad utilstrækkelige og ofte et område for behagelige fristelser. Vi opfordres til at leve, til at lade dét åndelige liv strømme inden i os, som netop er livet i Gud. Således modtager vi Herrens skabende dynamik, som vi er kaldede til at tage del i! Vi var døde, vi er opstandne!

Den kendsgerning, den glæde, vil jeg gerne dele med jer alle i den kærlighed, jeg har til jer. Jeg vil opmuntre jer til at leve af dette guddommelig fællesskab, det vil sige til at lade hele jeres væsen næres og opbygges ved at tilegne jer Opstandelsens nåde fra Herren, ved at tage imod Hans barmhjertige kærlighed. På den måde vil vi ikke mere være lænkede af vore svagheder, men være forbundne med Kristus ved frihedens uforgængelige bånd, som vil holde os oprejste i den opstandne Herres Lys. Hver enkelt af os, som lever denne uudsigelige erfaring og bliver bevidst om sit væsensmæssige bånd til hele menneskeheden, kan da, ved ydmygt at udøve kærlighed, trække alle mennesker på jorden med sig hen imod frelsen!

På denne velsignede Kristi Opstandelses dag retter jeg det tillidens og håbets budskab til jer, som Herren selv rettede til de myrrabærende kvinder og gennem dem til alle Sine disciple: ”Frygt ikke!” Nej, vær ikke bange! Vær ikke bange for livet! Livet er uendelig smukt, for det er et spejl af Guds uudsigelige skønhed, det er billedet på den ikon, hvor vi ser den sejrende Kristus, som griber vore faldne forfædre, Adam og Eva, ved hånden og trækker dem ud af helvede - og her gælder det også vort helvede! - for at skænke dem det Liv, som bliver deres liv og vort liv. For ”dette er den forjættelse, som Herren selv tilsagde os: det evige liv” (1. Joh. 2,25)

Kristus er opstanden!

Han er sandelig opstanden!

Paris, Hellige Alexander Nevskij Katedralen 14./27. april 2008

+ Ærkebiskop Gabriel af Comane
Eksark for Den Økumeniske Patriark

Påskebudskap fra Erkebiskop Gabriel av Komana, Eksark for Den Økumeniske Patriark

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:14:21Z

'Da de som var bundne av dødens lenker, så Din uendelige barmhjertighet, Kristus, ilte de mot Ditt lys med glade fottrinn, mens de lovpriste den evige Påske' (Kanon fra Påskens morgengudstjeneste, 5. sang).

Kjære brødre og søstre

Kristus er oppstanden!

Med dette vakre jubelropet har jeg den glede å forkynne dere vår Herre Jesu hellige oppstandelse. Jeg overbringer dere den gode nyhed, på samme måte som jeg overbringer det hellige påskelys i begynnelsen av påskenattens vigilie i vår katedral: I ett øjeblikk forsvant mørket for å gi plass til den enestående klarhet som er kommet inn, ikke bare i kirken, men også og især i hvert enkelt hjerte på denne Herrens dag, hvor en ”usigelig og forherliget glede” (1. Pet. 1,8) er blitt oss betrodd, gleden og herligheten ved Kristi seier over forgjengelighetens og dødens mørke.

Ja, sandelig, må deres glede være fullkommen på denne oppstandelsens dag!

Hvad betyr da, for hver enkelt av oss, denne erfaring av oppstandelsen? Det er Guds frelse som kommer til oss, og som innen i oss skaper en ny verden. Forbindelsen til Skaperen, som Adam hadde satt over styr, skjenkes oss på nytt gennom en ren kjærlighetshandling fra vår Herre og Gud.

Det er derfor vår glede skal være stor idag; for ved Kristi oppstandelse vet vi, at synden ikke lenger kan holde oss fanget: Hvilken tilstand av svakhet vi enn måtte befinne oss i, vet vi at vi bare behøver vende oss til Gud for å konstatere at de armer, Han på Golgata strakte ut på Korset, nå omslutter oss med en kjærlighetens kraft, som vi ikke kan begripe alene med vårt intellekt. Vi er ikke lenger under Lovens regime som førte til straff som eneste kur for enhver menneskelig svakhet. Idag nyter vi godt av den Guds kjærlighet som forener barmhjertighed og rettferdighet: 'Frelserens kjølende hånd legger seg på våre feltrinns brennende panne', den guddommelige balsam kommer for å lindre og helbrede vårt skadede hjertes smertefulle sår.

Den kjærlighet som Gud har til oss, gjør det mulig for oss å leve i hverdagen med en helt ny vision. Fra nå av søker vi ikke bare å eksistere, men å være! Med det vil jeg si dere, at vi både kan og bør gi avkall på enhver livsform, som ikke ville bli annet enn en dårlig etterligning av kjærligheten, og i stedet bli fullendt av nåde ved i stigende grad å virkeliggjøre vårt vesen. På den måte blir de hellige fedres utsagn til virkelighet: ”Gud ble menneske for at mennesket skulle bli Gud”; det vil si at Kristus fornedret seg helt ned til svakheten i vår eksistens for å føre oss til all værens fylde! Sådan er Skaperens kjærlighet, sådan nyter vi godt av Jesu Kristi død og oppstandelse. ”Liksom synden fikk herredømmet ved døden, således skulle også nåden få herredømmet ved rettferdigheten til evigt liv ved Jesus Kristus, vår Herre” (Rom 5,21).

Hvilke storslåtte følger for oss! Fra nå av reduseres vi ikke til bare å skulle tilpasse oss en moral som er frukten av samfunnsmessige regler, som er nødvendige, men i høy grad utilstrekkelige og ofte et område for behagelige fristelser. Vi oppfordres til å leve, til å la dét åndelige liv strømme innen i oss, det som nettopp er livet i Gud. Således mottar vi den Herrens skapende dynamikk som vi er kalt til at ta del i! Vi var døde, vi er oppstandne!

Den kjendsgjerningen, den gleden, vil jeg gjerne dele med dere alle i den kjærlighet jeg har til dere. Jeg vil oppmuntre dere til å leve av dette guddommelige fellesskap, det vil si å la hele deres vesen næres og oppbygges ved å tilegne dere oppstandelsens nåde fra Herren ved å ta imod Hans barmhjertige kjærlighet. På den måten vil vi ikke mere være lenket av våre svakheter, men være knyttet til Kristus ved frihetens uforgjengelige bånd, som vil holde oss opprejst i den oppstandne Herres lys. Hver enkelt av oss som lever denne usigelige erfaring og blir bevisst sitt vesensmessige bånd til hele menneskeheten, kan da, ved ydmykt å utøve kjærlighet, trekke alle mennesker på jorden med seg mot frelsen!

På denne velsignede Kristi oppstandelses dag retter jeg det tillitens og håpets budskap til dere, som Herren selv rettede til de myrrabærende kvinner og gennom dem til alle sine disipler: ”Frykt ikke!” Nei, vær ikke redde! Vær ikke redde for livet! Livet er uendelig vakkert, for det avspeiler Guds usigelige skjønnhet, det er bildet på den ikon, hvor vi ser den seirende Kristus, som griper våre falne forfedre, Adam og Eva, ved hånden og trækker dem ut av helvete - og her gjelder det også vårt helvete! - for at skjenke dem det liv, som bliver deres liv og vårt liv. For ”dette er det løfte, som Herren selv lovet oss: det evige liv” (1. Joh. 2,25)

Kristus er oppstanden!

Han er sannelig oppstanden!

Paris, Hellige Alexander Nevskij Katedralen 14./27. april 2008

+ Erkebiskop Gabriel av Komana
Eksark for Den Økumeniske Patriark

EASTER MESSAGE, Archbishop Gabriel of Comana, Exarch of the Ecumenical Patriarch

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:14:06Z

Those whom Hades held captive in his chains were witnesses of his infinite love; towards thy light, O Christ, they went with joyful footsteps, celebrating Pascha in eternity. (Matins Canon for Pascha, Ode 5)

Dear brothers and sisters,

Christ is risen!

It is with this beautiful acclamation that I have the joy of announcing to you the holy Resurrection of the Lord Jesus. I am passing this good news on to you, just as I passed on the Holy Light of Easter at the beginning of the paschal vigil in our cathedral. In an instant the shadows disappeared to make room for an extraordinary brilliance that spread not only over the nave, but above all into the heart of each person, on this day of the Lord when an ‘unutterable and exalted joy' (1 Peter 1:8) has settled on us: the joy and the glory of Christ's victory over the darkness of corruption and death.

Yes, indeed, may your joy be complete in this day of the Resurrection!

What is, then, for each of us, the significance of this experience of the Resurrection? It is God's salvation, which comes to us and creates in us a new world. The relationship with the Creator that was lost by Adam is given to us afresh by an act of pure love on the part of our Lord and God.

It is for this reason that we should greatly rejoice today, for, by the Resurrection of Christ, we know that sin can no longer hold us: whatever the situation of weakness in which we find ourselves, we know that it is enough to turn to God to discover that the arms that he opened wide on the Cross close now around us, in a surge of love which our intellect alone cannot grasp. We are longer under the Law, which provides punishment as the only cure for all human failure. Today we are the beneficiaries of God's love, in which mercy and justice are united: ‘The cool hand of the Saviour is placed on the burning forehead of our sins' - the divine balm will soothe and heal the grievous hurt of our wounded heart.

God's compassion, surrounding us, allows us to live our daily life with a totally renewed vision: henceforth, we will no longer seek simply to exist, but to be! By this I want to tell you that we can - and must - abandon every way of life that is merely a poor copy of love, and instead be fulfilled, by grace, in the progressive realisation of our being. In this way, the saying of the holy Fathers is fulfilled: ‘God became Man that Man might become God' - that is, Christ lowered himself down to the weakness of our existence in order to lead us into the fullness of Being. It is in this that the love of our Creator consists. This is how we profit from the death and Resurrection of Jesus Christ, ‘so that as sin reigned in death, grace also might reign through righteousness to eternal life through Jesus Christ our Lord' (Rom 5:21).

How magnificent are the consequences for us! Henceforth, we will no longer be reduced to conforming to an ethical system, the fruit of necessary sociological rules, but - however inadequate, and however often we are the battleground of comfortable temptations - we are invited to live, and to allow the spiritual life, which is no other than life in God, to flow in us. Thus we receive the creative power of the Lord, in which we are invited to participate. We were dead - we will come alive again!

I would like to share this promise and this joy with you, in the love that I bear you. I wish to encourage you to live in this divine communion and to let your entire being be nourished and grow through the acquisition of the grace of the Lord's Resurrection, through receiving his merciful Love. It is in this way that we will no longer be chained by our weaknesses, but bound to Christ by bonds of indestructible liberty, by standing upright to the end in the light of the risen Christ. Each one of us, by living this indescribable experience and becoming aware of his or her ontological link with the whole of the human race, will then be able, in the humble practice of love, to bring every person on this earth with us towards salvation.

On this blessed day of the Resurrection of Christ, I send you this message of confidence and hope that was given by our Lord himself to the Myrrh-bearing Women, and by them to all his disciples: ‘Fear not!' (Mt 28:10). Indeed, have no fear. Have no fear of life. Life is of infinite beauty, for it is a reflection of the unspeakable beauty of God. It is like the icon in which we contemplate Christ victorious, who seizes our fallen ancestors, Adam and Eve, by the hand and drags them up from hell - and this means our own hell as well - to give them the Life that becomes their life and ours. For ‘such is the promise that the Lord himself has made to us: eternal life' (1 Jn 2:25).

Christ is risen!
Indeed he is risen!

+ Archbishop Gabriel of Comana
Exarch of the Ecumenical Patriarch

Cathedral of St Alexander Nevsky
12, rue Daru, Paris 75008

14/27 April 2008

Communiqué 07-08 of the Administration of the Archdiocese

Jean Starynkevitch — 2008-04-25T11:13:47Z

Following the decision taken on 15 April 2008 by the Holy Synod of the Patriarchate of Moscow, to ‘bless the creation an Orthodox seminary in Paris', and the publication on the website of the Diocese of Korsun of a statement that this seminary ‘will be formed of members of the clergy of the Patriarchate of Moscow in collaboration with the Orthodox Institute of St Sergius in Paris' and other Parisian institutions, Archbishop Gabriel, Archbishop of the Orthodox Parishes of Russian Tradition in Western Europe and Rector of the St Sergius Institute, wishes to make it known that he has not taken part in any discussion with representatives of the Russian Church with a view to the realisation of this project, and has not been consulted to this end.